Danish Kitchen Dreams

Just another WordPress.com weblog

Fransk mad juni 25, 2007

Filed under: Madkultur (food culture) — danishkitchendreams @ 7:36 am

Det berømte franske køkken, om hvilket man siger, at det afgjorde Wienerkongressen for franskmændene, er egentlig fra begyndelsen kommet til landet med en brud fra Italien. En datter af Medici-familien havde også nogle mesterkokke med i sit følge, hvilke siges at være fædrene til l’art culinaire. I løbet af århundreder tog det franske køkken unægtelig til og med luven af det italienske. Det viser menuerne, trykt på fransk, på alle luksushoteller i hele verden. Gourmeternes sprog er fransk.

Morgenmaden lægger franskmanden ikke nogen vægt på. Noget betydelig mere anbefalelsesværdig er derimod den franske kutyme midt på dagen eller om aftenen at servere en suppe, der aldrig er tung. Som hors d’œuvre findes der meget, f.eks. en skive salami, et stykke tomat, artiskokker, nogle små salatblade og en sardin.

Efter dette følger grøntsager, derefter kødretter med, som regel, en slags friturestegt kartofler eller en dusk brøndkarse. Ofte efterfulgt af en grøn salat. Til alt det spises brød (baguettes). Som afslutning på hvert måltid serveres ost, frisk frugt eller en af de mange berømte franske desserter. Bagefter sort kaffe med en lille en til (en avec). Det kan f.eks. være en cognac eller en af Frankrigs fremragended frugtbrændevin, f.eks. framboise (hindbærbrændevin), calvados (æblebrændevin) etc.

De franske provinser har mange specialiteter, der delvis alle har opnået verdensberømmelse. Alle kender fiskesuppen bouillabaise fra Marseille, pot-au-feu er også kendt, hummersuppen bisque de homard petite marmitte, gåseleverpostej (fois gras) med trøfler, surkål, garneret med forskellige, kogte flæskestykker (choucroute er nationalretten i Alsace), vinbjergsnegle med hvidløgssmør. Man kan blive ved at nævne specialiteter fra dette gastronomiens moderland.
Der kan desuden skrives og skrives tykke bøger alene om de franske vine og oste.

 

L’aperitif

Filed under: Fransk mad (French food),Madkultur (food culture) — danishkitchendreams @ 7:36 am

Rundt omkring i de lokale franske samfund mødes folk to gange om dagen året rundt på cafeer, restauranter og i hjemmene for sammen at nyde en drink og spise lidt snacks som f.eks. oliven, nødder, lidt ost, før de sætter sig til bords for at spise frokost eller aftensmad. Det behøver ikke nødvendigvis være stærk spiritus, der drikkes. Det er ofte en eller form form hedvin som f.eks. Campari med med vand.

Hver egn har sin aperitif. I det sydlige Frankrig (Provence) drikker man pastis, der smager af anis. Den serveres med koldt vand. Denne drink har efterhånden bredt sig til hele Frankrig.

Fra sennepsbyen Dijon stammer Kir, der er en blanding af hvidvin og “crème de cassis” (solbærlikør). Denne aperif er opkaldt efter en tidligere meget populær borgmester. Denne drink findes i flere varianter. I Bretagne nyder man “Kir Bretagne”, hvor solbærlikøren blandes med æblecider. En “communard” er en Kir af solbærlikør og rødvin.

Hjemmebryggede hedvine bliver ofte lavet af de frugter, der findes i egnen. Den meget krydrede “vin de noix” er lavet med grønne valnødder.

 

Brasiliansk mad leksikon juni 14, 2007

Filed under: Madkultur (food culture) — danishkitchendreams @ 11:05 am

Acarajé (DK: arkarasje): Yderst krydret bahiansk junk food. Mere præcist består Acarajé af et specielt bagt brød, fyldt med en masse lækre grøntsager, kød med chili og en stærk dressing. Et must for de modige.

Cachaca (DK: kasjasa): Brasiliansk brændevin brygget på sukkerroer. Hovedbestanddel i den læskende drink Caipirinha (se andetsteds). Skal dog nydes med måde, og i det hele taget omgås med omtanke. For den bedste kvalitet, skal man holde øje med mærker fra Céara (Fortaleza, Canoa Quebrada, Jericoacoara).

Caipirinha: Den brasilianske nationaldrink der i al sin simpelhed består af den brasilianske brændevin Cachaca (se andetsteds), saft fra lime-frugten, brunt sukker og is, men hvis smag har betaget folk fra alle kontinenter og været en essentiel bestanddel af mangt en herlig tropenat.

Cerveja (DK: servesja): Øl. Gode brasilianske mærker: Antarctica, Bohemia, Skol, Brahma.

Churrascaria (DK: sjuhaskaria): Helt fantastiske restauranter med grillmad af en anden verden. I en overflod af herlige buffeter, spækket med hundredvis af forskellige former for mad, og ivrige tjenere der bærer rundt på gigantiske grillspyd med adskillige slags utroligt veltilberedt kød, kan man deltage i dette utrolige brasilianske fænomen. Denne form for restauranter er verdensberømte og bør ikke undgås for at danne et sig et billede af Brasiliens kulinariske forhold.

Guaraná: Den brasilianske læskedrik, der nu langt om længe også er dukket op herhjemme. Nydes bedst på en solbeskinnet strand, som akkompagnement til et af de mange typisk brasilianske måltider. Fremstilles på nødden af samme navn, hvis opkvikkende virkning bevares i drikken. Prøv og døm selv.

Alface (DK: alfarsi): Grøn salat.

Arroz (DK: arhos): Ris.Bolo: Kage.

Camarão: Reje.

Carne: Kød.

Carne de boi: Oksekød.

Cebola (DK: sebola): Løg.

Frango: Kylling.

Lula: Blæksprutte.

Manteiga: Smør.

Ovo: Æg.

Pão: Brød.

Peixe (DK: peisji): Fisk.

Perú: Kalkun.

Porco: Gris.

Sirí/Carangejo (DK: karangeisjo): Krabbe.

 

Kosher april 22, 2007

Filed under: Madkultur (food culture) — danishkitchendreams @ 10:17 pm

Ordet kosher eller kasher betyder ”egnet”, dvs. egnet føde for dem, som vælger at leve efter de jødiske forskrifter. Det hebraiske ord “kosher” betyder mad, det er tilladt for jøder at spise ifølge de jødiske spiseregler og traditioner almindeligt kendt som kosher madlavning.

De jødiske spiselove (kashrut) spiller en væsentlig rolle i den praktiserende (religiøse) jødes liv. De medvirker til at knytte bånd mellem det materielle og det åndelige. De er beregnet til at løfte mennesket op på et højere plan, så spisning ikke kun skal være en tilfredsstillelse af fysiske behov, men også indeholde moralske aspekter.

For den ortodokse jøde er overholdelse af spiselovene en religiøs pligt og livsform, selv om de kan være lange og undertiden komplicerede. Mange ser de jødiske spiselove som regler, der også har hygiejniske og sundhedsmæssige fordele.

De levende væsner, som Torah’en (den jødiske Bibel), tillader eller forbyder jøder at spise ifølge spiselovene, deles i tre kategorier:

Alle dyr og kreaturer, der tygger drøv og har spaltede klove, er det tilladt at spise (kvæg, okse, kalve, lam, får, geder, hjorte, krondyr, dådyr mfl.).

Dyr, der har spaltede klove, men ikke tygger drøv (svin, vildsvin), er forbudte.

Dyr, som tygger drøv, men ikke har spaltede klove (heste, æsler, kameler, kaniner, harer mfl.), er forbudte.

Råt kød (tatar) og blodpølse er ikke tilladt.

Indmad (hjerte, lever mm.) Fra tilladte dyr er tilladt.

Alle fisk, der har finner og skæl, er det tilladt at spise (rødspætte, skrubbe, torsk, aborre, ørred, sild, gedde, tun, hellefisk, ansjoser, sardin, hornfisk, sej, karpe, smørfisk, makrel, laks mfl.). Det gælder både friske og frosne, hele og fileterede samt røget fisk.

Fisk med finner og ingen skæl (ål, stør, havkat, havtaske, haj, pighvar, stenbider mfl.) er ikke tilladte.

Skaldyr (rejer, hummer, krabber, østers, muslinger, blæksprutte mfl.), bløddyr, kaviar (æg fra stør eller stenbider) og snegle er det ikke tilladt at spise.

Torskerogn og kaviar fra laks er tilladte fødevarer.

Alle rene fjerkræ og fugle, dvs. ikke ådselædere eller rovfugle, må spises (kyllinger, høns, kalkuner, fasaner, duer, ænder, gæs mfl.).

En struds er ikke kosher, selv om det er en fugl (jvf. 3. Mosebog kap. 11 vers 16).

Æg fra rene fjerkræ og fugle (f.eks. høns og duer) er det tilladt at spise men ikke æg fra urene fugle.

Indmaden fra tilladte fjerkræ og fugle er tilladte fødevarer.
Vilde dyr i naturen, der skydes i forbindelse med jagt, er ikke kosher, da dyret på denne måde ikke aflives på den korrekte måde. Hvis dyret derimod er opdrættet i fangenskab eller først er blevet fanget levende, kan det slagtes på den korrekte måde og er dermed kosher (naturligvis forudsat at det er et tilladt dyr).

Torah’en forbyder jøder at spise blod (5. Mosebog 12:16), fordi blodet ifølge jødisk etik er livsnerven, og mennesket kunne derfor udvikle tendenser til grusomhed og ubarmhjertighed, hvis blod udgør en del af kosten. For at dyret skal være egnet til jødisk husholdning (kosher), skal dyret slagtes af en autoriseret sagkyndig person, der fører kontrol med, at aflivningen sker således, at dyret intet mærker, samtidig med at dyret øjeblikkeligt mister bevidstheden.

Dette foregår ved et hurtigt snit i halspulsåren med en skarp kniv, således at blodet løber ud af kroppen og dermed efterkommer Torah’en forbud mod indtagelse af blod. Inden kødet kan anvendes, skal enkelte stykker fedt fjernes og kødet skal vandes og saltes.

Jødisk tradition skelner mellem kødprodukter og mælkeprodukter i husholdningen. Forbuddet mod at spise kød sammen med mælk nævnes tre steder i Torah’en: “Du må ikke koge et kid i dets moders mælk” (5. Mosebog, kap. 14:21). Det tolkes således, at kød og mælke retter ikke må blandes. Derfor holdes der en pause på mindst en time og i nogle tilfælde op til seks timer mellem indtagelse af et kød måltid og mælkemåltid. Det betyder f.eks. at der ikke må serveres flødeis til dessert efter en kødret eller mælk i den efterfølgende kaffe. I praksis bruges der vegetarisk mælkepulver eller mælkeerstatninger (f.eks. soya mælk) i stedet for mælk eller fløde til cremer, saucer mm.

En del ikke-jøder og vegetarer vælger kosher mælkeprodukter, da de er vegetabilsk baserede.
Skal det være helt korrekt, må der være to sæt service, fade, gryder, pander mm. – det ene til kødretter og det andet til mælke retter. Glas kan anvendes til både kød og mælk, da det ikke er porøst. Mælk og kød skal opbevares hver for sig i køleskabet eller i hvert sit køleskab.

Føde- og drikkevarer, der hverken kan betragtes som mælk eller kød, kaldes parve (parveh). Det er f.eks. grønsager og krydderier (der bærer frø), frugt (med kærne), vegetabilske olier, margarine, svampe, æg og fisk. Æg skal undersøges for blodpletter, da en plet kan betyde, at ægget er befrugtet og derfor skal det kasseres. Da de nævnte fødevarer hverken indeholder animalske eller mælkebestanddele, kan de derfor nydes til både kødretter og mælke retter.

Alle grønsager er kosher og parve uanset om de er friske/rå, frosne, henkogte eller syltede i vand eller saltlage. Dog kan grønsagsblandinger indeholde bouillon eller kyllingesuppe og chips og kartoffel både kan indeholde ikke-godkendte ingredienser (tilsætningsstoffer) – i de tilfælde er grønsagerne ikke kosher.

Parve fødevarer kan også spises af vegetarianere og mælkeallergikere.

Osteløbe, der anvendes i produktionen af oste, er et animalsk produkt og fremstilles af et drøvtyggende dyr, som regel en ko. Derfor er de fleste oste ikke kosher fordi hvis man vil producere kosher osteløbe, skal det være fra en kosher slagtet ko. Selv om mange oste i dag fremstilles med kunstigt fremstillet osteløbe kan disse oste ikke benyttes, idet der kræves, at en ost er produceret under rabbinsk tilsyn.

Gelatine, der fremstilles af dyre knogler fra f.eks. en kalv eller ko, er ikke kosher med mindre dette er produceret under tilsyn og vil så være fremstillet eventuelt af alger. Kosher gelatine fremstilles af alger og det kan anvendes i stedet.

Det er tilladt for jøder at drikke alkohol. Vin og spiritus, der indeholder vin, gærede druer og/eller druebrændevin skal mærkes “kosher”. For at være kosher, skal druerne høstes og forarbejdes under autoriseret opsyn. Øl er kosher (undtagen til pesach).

Slik, kager og færdigretter skal undersøges nærmere, da de typisk består af et større antal tilsætningsstoffer, der ofte indeholder stivelsesstoffer fra svin eller forskellige animalske bestanddele.

Alle kosher fødevarer er specielt mærket på en eller flere af følgende måder:
Stempler, erklæring eller underskrift fra en rabbiner eller rabbinat.

K med en cirkel omkring – kosher.

Kosher for passover – må også anvendes til pesach.

P – passover.

OU – kosher, er ikke godkendt til passover (pesach).

U med en cirkel omkring – parve.

Kosher i praksis
Spiseforskrifterne følges mest af de religiøse (ortodokse og ultra-ortodokse) jøder, der til gengæld følger dem nøje. Nogle jøder overholder kosher hjemme, men spiser, hvad der bliver serveret ude mens andre nøjes med at overholde de vigtigste regler som f.eks. forbuddet mod svinekød. Der findes også jøder, der ikke tænker nærmere over det eller er ligeglad med, om de overholder kosher og derfor spiser hvad de har lyst til.

Man regner med at ca. 60 % af befolkningen i Israel ikke overholder kosherreglerne eller kun gør det i begrænset omfang (de fleste overholder dog forbuddet mod svinekød).
Der kan dog være lidt forskellige fortolkninger af, hvad der er kosher, afhængig af de lokale traditioner.

I Israel serverer de fleste hoteller og restauranter mad og drikke, der er kosher (de har rabbinercertifikat og lukket på shabbat). Der findes en del ikke – kosher restauranter og andre spisesteder samt arabiske restauranter, der ofte serverer skaldyr og andre forbudte menuer.
De fleste føde- og drikkevarer i butikkerne er kosher.

Nogle butikker har udelukkende kosher varer (beliggende især i de religiøse områder) mens andre både har kosher og ikke – kosher føde- og drikkevarer. Desuden findes der flere ikke – kosher supermarkedskæder, fiskehandlere, slagtere og andre forretninger, hvor der sælges mange eller kun ikke – kosher fødevarer. Enkelte steder er det endda muligt at købe svinekød (kaldes “hvidt kød”).

Der kan dog være lidt forskellige fortolkninger af, hvad der er kosher, afhængig af de lokale traditioner.

I Israel serverer de fleste hoteller og restauranter mad og drikke, der er kosher (de har rabbinercertifikat og lukket på shabbat). Der findes en del ikke-kosher restauranter og andre spisesteder samt arabiske restauranter, der ofte serverer skaldyr og andre forbudte menuer.
De fleste føde- og drikkevarer i butikkerne er kosher. Nogle butikker har udelukkende kosher varer (beliggende især i de religiøse områder) mens andre både har kosher og ikke-kosher føde- og drikkevarer.

Desuden findes der flere ikke-kosher supermarkedskæder, fiskehandlere, slagtere og andre forretninger, hvor der sælges mange eller kun ikke-kosher fødevarer. Enkelte steder er det endda muligt at købe svinekød (kaldes “hvidt kød”).

Jøder har drukket vin siden bibelsk tid og vin er stadig en del af sabbat-ritualet og andre højtider. Ethvert supermarked og kiosk i Israel har et stort udvalg af øl, vin og spiritus både fra Israel og udlandet. Desuden er der barer, pubber, cafeer og restauranter overalt, som serverer alkohol. Jøder og israelere har et lavt alkoholforbrug i forhold til danskere. Israel har en stor vinproduktion og en lidt mindre produktion af øl og spiritus.

Tidligere skulle næsten alle importerede fødevarer have et kosher certifikat for at kunne blive solgt i butikkerne men i dag er kravet blevet lempet og derfor har ikke-kosher fødevarer fået en større udbredelse.

McDonald’s, PizzaHut og lignede fastfood restauranter findes i Israel men de har været nødt til at justere lidt på menuen (f.eks. ikke kød og ost i samme ret/menu).

McDonald’s har opdelt deres restauranter i ikke-kosher restauranter (overholder ikke kosherreglerne strengt og holder åben på shabbat og religiøse helligdage) og kosher restauranter (kosher reglerne overholdes strengt og de er lukkede på shabbat og religiøse helligdage). Alle råvarerne (f.eks. kød) er kosher uanset type af restaurant.

Kosher fødevarer produceres i Israel, Danmark, mange europæiske lande, USA mfl.
Ligeledes er der kosher forretninger i mange lande. I Danmark findes der flere kosher forretninger i København og udvalgte kosher varer kan købes i visse specialforretninger.

Kilde: “Mit jødiske køkken” af Ramona Bachmann – Chr. Erichsens forlag 1989

 

Aloha fra Hawaii april 17, 2007

Filed under: Madkultur (food culture) — danishkitchendreams @ 7:37 pm

Hawaii er ikke kun Honolulu, verdenskendte Waikiki Beach og historiske Pearl Harbor.

Skønne Hawaii er en storslået vulkansk ø-gruppe og et gammelt polynesisk kongerige i Stillehavet, opkaldt efter den største af øerne.

Den 50 stat i USA er en helt special: Nemlig en øgruppe, godt 2000 km fra fastlandet midt i Pazifik, med et helt specielt køkken: Polynesisch-asiatisch.

Befolkningen er hovedsagligt asiatisk – efterkommere af kineser koreaner, og philippinske indvandre.
Polyneser er en mindretals befolkning.
Det afspejler sig også i menuen i det Hawaiianske køkken, hvor der i større udstrækning bliver spist med pinde end med kniv og gaffel.

Traditionelle hawaiianske menuer, består hovedsagligt af fisk og poi: En brei af Tarowurzeln.

Luas, madfester under åben himmel, bliver stadigvæk holdt, hovedsagligt for turister!
Hvor der bliver serveret en ret (Kalua pig) som er svinekød bagt i en jordovn, hertil serveres der Lomi Lomi Salmon (en salat bestående af laks og grøntsager), som dessert serveres der Haupia ( kokuspudding).

Til maden bliver der, drukket rigeligt med Hawaiiansk frugtpunch med og uden alkohol.

Hawaii er berømt for Ananas og sukkerrør.
Andre berømte specialiter er kaffe fra Kona og Macadamia nødder.
Kona-kaffe, en variant af arabisk kaffe og bliver dyrket i Kona-distriktet.
Kona-kaffen har en meget stærk aroma og smag og er forholdsvis sjælden da den ikke produceres industrielt.

Kaffe kræver en speciel kombination af sol, jordbund og vand, hvor mønstret i Kona er klare solrige morgener, fugtige og regnfulde eftermiddage og milde nætter.

Kun kaffe fra dette distrikt bør kaldes Kona medens andre kaffesorter, som dyrkes i staten er Hawaii-kaffe.

Verdens sundeste nødder er Macadamianødder.De indeholder alle de rigtige fedtstoffer og de smager helt fantastiske.

Nødder stammer fra Australiens.

I årtusinder er disse dejlige nødder blevet værdsat af Australiens urbefolkning Aboriginals.
De ægte macadamia nødder kommer fra regnskovene i det subtropiske Queensland i Nordøstaustralien.
Macadamia nødder dyrkes i dag også andre steder i verden i subtropiske områder, f.eks. på Hawaii.

De nydes let saltede som snacks til drinks eller drysses i friske grønne salater.
Til kødretter er ristede macadamia nødder et elegant og sundt tilbehør.
Af macadamia nødder koldpresses også den sjældne olie, som har egenskaber der overgår alle andre madolier.

Lu´Au mad

Lu´Au er det traditionelle festmåltid, som man typisk serverer til bryllup, fødselsdage, eksamens fest, ved en vellykket handel eller når et f.eks. nyt skal velsignes.

De ældgamle hawaiianske lu´auer var overvejende, af religiøs karakter og ledsagede hellige ceremonier, så som en fødsel, et bryllup eller et dødsfald. Festen var for at takke guder og beskyttende ånder for deres hjælp.

Lu´Au menu

Kalua gris
Lomi lomi laks
Poi
Sødkartofler
Brødfrugt
Laulau
Lu´Au med blæksprutte
Chicken long rice
Pipi kaula
Tørret aku
Poke
Opihi
Sort krabbe
Wana
Haupia
Kulolo
Ananas
Mango
Guava
´Alea
Maui løg
Chillipeber vand
Inamona

Hovedbegivenheden er tilberedningen af kalua pua´a – helstegt gris stegt i en underjordisk ovn fyldt med varme porøse sten under lag af bananblade og ti, glatte, klingeformede blade.

Poi, en tyk grå mos lavet af rødderne fra taro planten – stivelse.

Sødkartofler, er en anden traditionel råvare – som serveres kogt til dampet eller stegt brødfrugt.

Brødfrugt, en grønsag som er rig på kulhydrater. Den har en mild smag. Den bruges gerne til f.eks. snack.

Lu´Au er spinat lignede blade, som koges sammen med frisk blæksprutte eller kylling og kokosmælk til en cremet og mættende gryderet. Laulau, er dampet ti_blade pakker med taroblade (spinat), fisk, svinekød eller kylling.

Chicken long rice, er en suppelignede ret lavet af mungbønne tråde (kinesiske ris) og kylling, krydret med ingefær og forårsløg.

Lomi lomi, saltet laks blandet i hånden med tomater og søde løg.

Wana, søpindsvin.

Opihi, hawaiiansk bløddyr, friskplukkede fra de klippe fyldte kyster – spises rå.

Poke, rå fisk i små bidder, krydret med limu (tang) og inamona (fin malede) candlenød (bankunød)

Tørret aku (bugstribet bonit) og pipi kalua, soltørrede oksekødstrimler, serveres som snack.

Haupia, er en kokos dessert. Og kulolo, en slags konfekt lavet af taro, kokosnød, ananas, guava, bjerg æbler, bananer og årstidens øvrige søde frugter.

 

Cajun – det eneste originale amerikanske køkken

Filed under: Madkultur (food culture) — danishkitchendreams @ 7:37 pm

Cajun -køkkenet er det eneste originale køkken som amerikanerne kan prale af. Alle andre køkkener man støder på i USA har haft sit udspring fra Italien, Mexico, Asien med mere, men Cajun er igennem mere end 200 år blevet helt sit eget. En meget nuanceret blanding af race, religion og herkomst, kom til at præge køkkenet, råvarerne og ikke mindst krydderierne.

De fransk-canadiske indvandre, der kom fra det nuværende Nova Scotia, som i midten af 1700-tallet blev fordrevet af englænderne. De slog sig ned i det sydlige Louisiana omkring Atchafalaya Basin, i nærheden af hvor byen Baton Rouge og havnen Port Allen ligger i dag. Spanier og italienere prøvede lykken i USA, og valgte bl.a. Louisiana som en af deres favoritstater.

Mere inspiration kom fra den indianske madkultur, og en stor indflydelse på den krydrede mad kom fra de afrikanske slaver, der var bosat i sumpområderne. De bidrog bl.a. med chili, okra, majs og squash samt tørrede ege – og bøgeblade der blev knust og tilsat retterne.Underligt at tænke sig at det farverige, krydrede og til tider næsten livsbekræftende køkken, har rod i et fattigt slavesamfund, fordrevne franskmænd og udstødte indianere.

Den kendte Jambalaya kan komme fra det franske ord Jambon, der betyder skinke, og Laya kan komme af det indianske ord for ris, mens andre sværger på, at Jambalaya oprindeligt er den spanske paella.

På afrikansk hedder den grønne okra, der har en lidt klistret jævne evne, Gumbo.
Gumbo er en kraftig suppe, der består af urter, krydderier og grøntsager, og her mener man, at oprindelsen er den franske Bouillabaisse, der i Cajun udgaven er blevet grovere og ud over fisk og skaldyr, nu også tilsættes forskellige kødstykker.

Kendetegnet for Cajun køkkenet er kraftige og krydrede retter baseret på chili, paprika, cayenne, masser af krydderurter, masser af løg, peberfrugter, selleri og tomat samt svinekød, kanin, skaldyr og bløddyr.

Louisiana er verdens største skaldyrsproducent, og har verdens største østersfarme, så en suppe med et par hummere i, en stor portion rejer samt et par dusin østers, er ikke ubetalelig. Som vi kender det i dag fra de danske landeveje, hvor man kan holde ind og købe kartofler, jordbær og æg, sælges der i Louisiana friske rejer og krebs i poser.
Svinekødet var før i tiden vildsvinekød, da de kunne jages frit i skovene, og puttes direkte i gryden. Alligator blev det næste vilde dyr man kom i sin Gumbo og Jambalaya, men med tiden blev man mere forsigtig og gik ind for den almindelige svineproduktion. De mest anvendte kødstykker er bov, kæber, indmad og skinke.



 

Thanksgiving april 15, 2007

Filed under: Madkultur (food culture) — danishkitchendreams @ 12:40 pm

En stor kalkun står i midten på en find dækket bor helle familien er forsamlet og glæder sej på en find aften. Far skærer Kalkun.

Det kender vi alle samt fra TV.

Fyld kalkun og meget tilbehør fx kartoffelmos, tranebærkompot, majs og søde kartofler og til sidst græskartærte som dessert.

Thanksgiving er for amerikanerne en vigtigt familien fest vigtigere end jul.

Kalkunen er blevet til et nationalt symbol på linje med ‘Stars and Stripes’, det amerikanske flag.

Præsidenten bliver fotograferet med en Kalkun hvert år til thanksgiving.

Thanksgiving er egentlig en høstfest. Myten siger, at traditionen stammer fra de første indbyggere i det nye land i 1600-tallet.

Men det var først under præsident Lincoln i 1860’erne, at dagen blev til en national ”helligdag” over hele landet.

Nybyggere ville gerne festligholde den første høst i det nye land.

Det er derfor, menuen ser ud, som den gør.

Kalkun var et nyt fjerkræ, som stammer fra Mexico.

Kartofler var en eksotisk knold fra Sydamerika, som de engelske nybyggere ikke kendte hjemmefra – kartoflen blev først kendt i Europa i 1700-tallet.

Før kartoflerne spiste man altid brød til maden.

Tranebær, majs, ahornsirup og søde kartofler stammer fra indianerne.

Nybyggere lærte at kende dem fra indianerne.