Danish Kitchen Dreams

Just another WordPress.com weblog

Ferie / summer Holiday juli 23, 2008

Filed under: Blog — danishkitchendreams @ 11:44 pm

 

A new tastespotting has started juni 15, 2008

Filed under: Blog — danishkitchendreams @ 10:17 am

Foodgawker

The new tastespotting place to see: http://foodgawker.com/

 

To my hubby marts 29, 2008

Filed under: Blog — danishkitchendreams @ 7:59 am

 

Gamle danske påske trationer marts 14, 2008

Filed under: Blog,Dansk mad (Danish food),Højtider - Påske/Easter — danishkitchendreams @ 9:13 am

Påsken er også den tid på året, hvor hønsene atter lægger æg – og derfor kunne man smovse lidt mere end sædvanligt. Æg var ellers ikke nogen daglig spise, det var festmad – fx i form af æggekage el.lign. Men til påske hvor ægge forsyningerne var større, kunne man spise dem hårdkogt, og mange folkeminde-optegnelser fortæller, at tjenestefolkene fik et vist antal æg som en slags “påskebonus” – altså lidt på samme måde, som man fik æbleskiver til jul.

Skærtorsdag

I mange egne af landet var skærtorsdag dagen, hvor man skulle have 7 eller 9 slags kålsuppe. I mangel af syv eller ni slags kål, kunne man være nødt til at supplere med noget andet grønt, f.eks. et par brændenældeblade, et græsstrå el.lign. Man spiste kålsuppen for helbredets skyld. Det var et nærende måltid, hvor man sikrede sig sundhed i det kommende år. For os i dag, virker kålsuppe måske ikke så festligt, men det har været noget særligt at flotte sig med mange slags kål. 7 og 9 er i den folkelige overtro kendt som magiske tal.

Langfredagsgrød

Langfredag spiste man nogle steder et æble på fastende hjerte. Det skulle beskytte mod tandpine i det kommende år. Andre steder fik man æblet påskemorgen som beskyttelse mod feber. Menuen til langfredag kunne i øvrigt bestå af rugmelsgrød med honning. Denne ret skulle også være virksom mod ryg- og mavesmerter.

Påskelørdag

Fra gammel tid har lørdag været benævnt Skidenlørdag, fordi man denne dag fjernede skidt og snavs, gjorde rent og vaskede, så det er sandsynligvis derfra retten ”skidne æg” har sit navn. Lørdagens spise var “skidne æg”, dvs. hårdkogte hønseæg i sennepssovs. – en ret, der stadig er populær.

Påskedag, søndag

Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag og denne dag fejres som en festdag med påskemiddag hvor det traditionelt er lam der serveres. 2. påskedag er en dansk helligdag, der ligger som forlængelse af festen omkring påskedag.